Alle mine Vidan sceneries (jeg har ikke Tunø, Sæby og Herning.) kører nu også i P3Dv3.
Jeg har lavet et "eksternt" system af foldere og registreret dem med v3 (det kan gøres med den fine nye kommandolinie-option, men jeg redigerede bare CFG filerne i %appdata% "i hånden"), til Vidan sceneries bruger jeg Effects (og Effects\Texture) og Sound.
Til min "eksterne" Effects folder kopierer jeg alle Vidan effects (og tilhørende texture(s) ryger ind i Effects\Texture).
Til den "eksterne" Sound folder kopierer jeg alle Vidan sounds.
Scenery-folderne (inklusive "Vidan Design Libraries") importerer jeg til P3Dv3 scenery library fra min P3Dv2 installation. Det skal naturligvis laves om, hvis/når jeg nedlægger v2. Men det virker fint at importere dem fra en eksisterende P3D installation, så længe effects og sounds er "migreret" som beskrevet ovenfor.
Ikke så meget som en eneste byte i P3Dv3 folderen, det kan da dårligt blive mere i overensstemmelse med guidelines.

(Den superstrenge v3 "Content error checker" brokker sig over taxi paths med 0 width (f.eks. Grenå.), men de virker fint på trods af brok!).