John
Site Admin
Posts: 1827
Joined: 05 Sep 2010, 00:12
Location: Aarhus, Denmark
Contact: Send private message Website

Gestapo under angreb

Gestapo under angreb

I dag er det 69 år siden, at Royal Air Force bombede kollegiebygningerne ved Aarhus Universitet under 2. verdenskrig. Kollegium 4 og 5 var sammen med flere andre bygninger i Universitetsparken beslaglagt af tyskerne og husede bl.a. Gestapos jyske hovedkvarter. Området var stærkt befæstet med maskingeværreder, skyttegrave og pigtrådsspærringer. I efteråret 1944 var den jyske modstandsbevægelse hårdt trængt og tæt på helt at blive trevlet op af Gestapo. Derfor anmodende ledelsen af den jyske modstandsbevægelse indtrængende englænderne om hjælp til at få ødelagt Gestapos arkiver.

Den 31. oktober 1944 angreb 24 Mosquitos fra 140 Wing 2. Group de to kollegiebygninger. Mosquitoflyene fløj i fire formationer med seks fly i hver formation. Angrebsstyrken var eskorteret af 8 Mustangjagere fra den polske 315 squadron.

Målet skulle rammes lidt før kl. 12. På dette tidspunkt ville tilfangetagne frihedskæmpere, der havde været til forhør i kollegiebygningerne om formiddagen, være blevet ført tilbage til arresten i Vester Allé. Samtidigt ville tyskerne endnu ikke have forladt bygningerne og være gået til frokost. De første bomber detonerede kl. 11.41. Angrebet foregik i meget lav højde. En Mosquito fik halehjulet revet af, da den ramte tagryggen på den nye hovedbygning, der på dette tidspunkt var under opførelse. Et andet fly blev ramt af flak fra den tyske krydser ”Nürnberg”, der lå i Aarhus Havn. Men flyet kunne fortsætte ud over Kattegat til Sverige, hvor det nødlandede med en uskadt besætning.

Mosquitoflyene kastede i alt ca. 30 bomber. Kollegium 4 og 5 blev jævnet med jorden og stort set hele Gestapos arkiv blev ødelagt. Omkring 40 personer i kollegiebygningerne blev dræbt, heriblandt chefen for Gestapo i Jylland, Obersturmbannfürer Eugen Schwitzgebel. To danske frihedskæmpere undslap, mens én blev dræbt. Enkelte bomber ramte Langelandsgades Kaserne og andre bygninger på universitetsområdet. 10 danske håndværkere, der opholdt sig i den nye hovedbygning, blev dræbt, da en bombe ramte bygningen. Aarhus Universitets arkitekt, C. F. Møller, opholdt sig også i bygningen. Han blev fanget i ruinerne, men reddet ud i live.

Angrebet på Gestapohovedkvarteret i Aarhus var et af de mest vellykkede præcisionsangreb under 2. verdenskrig og en stor propagandasucces for englænderne og Royal Air Force. Senere fulgte angrebet på Shellhuset i København og Husmandsskolen i Odense. Hele angrebet på kollegium 4 og 5 blev filmet af et Mosquito Mk. IV rekognosceringsfly fra The Film Production Unit (FPU) udstyret med et bagudvendt kamera:

Image

Image

Image

Image

Image

Fotos: RAF/Imperial War Museums
John
SimNord

Return to “General discussion”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 13 guests